SPROGFOREDRAG

Med Vores Europas nye SPROGFOREDRAG håber jeg at inspirere flere til at vælge sprog i gymnasiet ved at vise, hvad man kan med sprog og forståelse for andre kulturer.

Sprog fascinerer mig og jeg har altid elsket at lege med det. I gymnasiet havde jeg meget sprog og efter studentereksamen rejste jeg til Toscana, dernæst til Berlin og endelig Paris, hvor jeg sammen med Elena startede projektet Vores Europa, der siden har ført os rundt på kontinentet med kameraer og spørgsmål ad flere omgange. I det rejse- og interviewarbejde har jeg brugt mit franske, tyske og spanske og på den måde oplevet, hvordan man kommer tættere på, føler sig hjemme og forstår så meget mere om kulturen ved at tale sproget.

Gennem flere år har jeg besøgt gymnasier og fortalt om sproglige oplevelser fra Europa og i 2023-24 tog jeg på togrejser til Spanien, Frankrig og Tyskland for at tale med unge om deres liv, om kulturen og selvfølgelig om det spanske, franske og tyske sprog. Det er videointerviews fra disse rejser og oplevelser fra Vores Europas mange rejser siden 2013, som jeg vil dele i oplægget, der på en legende måde giver indblik i sprog og kulturforståelse.

Jeg holder mit oplæg i en legende, sjov og veloplagt stemning, fordi jeg synes det er det, sprog inviterer til.

Eleverne bliver involveret undervejs, når vi skal lytte til sprog, quizze om sprog og prøve at sige nogle sætninger på fransk, spansk og tysk.

Foredraget er tidligere brugt til SPROGDAG i 1.G’ernes grundforløb.

Oplægget varer som udgangspunkt 45-60 minutter og kan holdes for enkelte klasser eller hele gymnasiet.
Prisen for et sprogforedrag er 8.000 kr. plus transport (fra Fyn – max 1000 kr.).
Skal foredraget holdes flere på gange på en dag (fx til Sprogdag for flere hold 1.G’ere) kan vi give et skræddersyet tilbud.

Skriv til mig på: kontakt@voreseuropa.dk
Eller ring: 53161084

// Peter// Vores Europa

Jeg har siden 2013 holdt mere end 600 foredrag på landet efterskoler, højskoler og gymnasier om rejserne rundt i Europa.

Her et par anbefalinger:

“Det er sjældent man oplever en ildsjæl, der som Peter, er så entusiastisk og dedikeret i sit ønske om at møde og forene den europæiske ungdom.
Jeg kan kun give Peter mine allerbedste anbefalinger.”
Søren Kristiensen, Egmont Højskole

“Vi er ovenud begejstrede for arrangementet, som formåede dels at oplyse og inddrage eleverne i problemstillinger, spændinger og muligheder i Europa, og dels at underholde indenfor et emne, der ofte opfattes som tungt eller utilgængeligt trods dets åbenlyst store relevans.”
Magnus Stein, Vestjyllands Gymnasium

“Oplægget var på samme tid en inspiration til selv at søge andre kulturer med åbne arme, men også en øjenåbner i forhold til den forskellighed, der er i et så “lille” kontinent som Europa. På alle måde et inspirerende, engageret og dannende foredrag. Tak til dig Peter.”
Pia Thulstrup, Rødkilde Gymnasium

“Peter Laugesen formår at formidle de vigtige budskaber på en måde, så det relaterer sig til danske unges egen hverdag og får dem til at reflektere over deres eget liv, muligheder og ønsker for fremtiden.”
Anne Blum, Skanderborg Gymnasium

“Eleverne har udtrykt begejstring for det brede kig ud i Europa og fandt det inspirerende at spejle sig i unge mennesker andre steder i Europa.”
Morten Andersson, Svendborg Efterskole