Presse

Vores Europa er siden sin begyndelse blevet vist stor interesse fra danske såvel som europæiske medier. Vores viden om den europæiske ungdom og vores perspektiver på europæiske problemstillinger har vi også brugt til selv at blande os i den offentlige debat. Her kan du se, høre og læse et udvalg af den mediedækning Vores Europa har fået.

Skærmbillede 2017-05-22 kl. 12.25.25

POLITIKEN
Lad os gøre op med den nationalistiske stammetænkning

I anledning af udgivelsen af bogen ‘Vores Europa – rejsefortællinger om de nye europæere’ skrev vi et debatindlæg i Politiken. Debatindlægget er et opråb til den europæiske ungdomsgeneration om at engagere sig, hvis ikke vi vil overlade udformningen af fremtiden til andre. Den handler om at gøre op med den indre grænsevagt og omfavne et større fællesskab end det nationale. Tryk på billedet (til venstre) for at læse debatindlægget.

bogfolk

POLITIKEN
Europas fremtid skal formes af unges visioner

Silke Fensmann fra Politikens litteraturpodcast ‘Bogfolk’ inviterede os ind til en snak om vores rejser rundt i Europa. Det blev til en livlig snak om ungdommens rolle i samfundet og om at turde være naiv og visionær i en kompleks samtid. Vi læser i programmet også en smule op fra bogen. Tryk på billedet (til venstre) for at høre programmet.

ben og belen

INFORMATION
Mulighederne i at tilhøre den tabte generation

Efter vores første rejse rundt i Europa skrev vi denne reportage til Information om vores oplevelser med den sydeuropæiske ungdomsgeneration. En generation, som er blevet hårdt ramt af den økonomiske krise, en generation som er gået på gaden for at vise sin utilfredshed og en generation, som efter et par års vrede er begyndt at øjne muligheder i den forandrede virkelighed i deres samfund. Kan man bygge noget nyt og bedre op, nu hvor alt er faldet sammen omkring os?
Læs reportagen ved at trykke på billedet til venstre.

murmur

THE MURMUR
Europe’s grassroots revolution

Redaktør, Peter Stanners, på den danske engelsksprogede avis ‘The Murmur’ tog en snak med os efter vores anden rejse rundt i Europa. På rejsen fulgte vi en lang række unge aktivister fra flere europæiske lande. Vi ville forsøge at forstå, hvem der prøver at forandre Europa i dag, hvordan de gør det og hvilke forandringer de gerne vil se. Læs artiklen og interviewet ved at trykke på billedet til venstre.

feature

DR P1
Den europæiske familie

Efter vores første rejse rundt i Europa lavede P1 Feature et program om vores rejse og møde med unge europæere. I programmet fortæller vi blandt andet om alle de forskelle, der er på det europæiske kontinent; kulturelt, økonomisk og politisk. Vi fortæller om, hvordan disse forskelle kan være en udfordring, men også en styrke, der kan skabe et særlig smukt fællesskab. Historieprofessor Uffe Østergaard er også med i programmet og bidrager med særdeles interessante, sjove og mindre sjove perspektiver fra Europas historie.

Skærmbillede 2017-05-22 kl. 12.09.40

DR P1
Europa Lige Nu

Vores Europa er flere gange blevet inviteret ind i studiet hos Europa Lige Nu. Senest blev vi inviteret ind i anledningen af vores bogudgivelse. Vi fortæller om vores rejser og om bogen i programmet, som du kan høre ved at klikke på billedet til venstre.